46. Da Camilla fik borderline (2) – søsterens fortælling
Manage episode 355665366 series 2953443
"Det er et voldsomt ansvar at have som teenager. Jeg plejer at sige, at jeg er blevet voksen hurtigt," fortæller Christina, som skulle sidde klar ved telefonen i tilfælde af, at storesøsteren Camilla fik det dårligt og måske havde gjort selvskade.
I dette afsnit fortæller både Christina og Camilla om, hvordan de husker de værste perioder. De taler også om, hvordan det har knyttet dem sammen på en helt særlig måde, og hvordan de altid vil gøre alt for hinanden.
Dette afsnit er en opfølgning på afsnit 14, Da Camilla fik borderline – et forløb der ramte hele familien.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Christina Lykke og Camilla Lykke, EN AF OS-ambassadør
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 37 min.
65 episodes