#73 Studentertiden i Danmark

Episode Arkiv - Dansk i ørerne - podcast

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I juni bliver eleverne på de danske gymnasiale ungdomsuddannelser studenter, og der er mange traditioner forbundet med at blive student. Studenterne og deres fejring bliver også meget synlige i bybilledet, og derfor vil jeg forklare alt om studentertiden i denne episode. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du downloade episoden, finde ordlister og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo. Inden du lytter til denne episode, vil jeg anbefale episode 8, hvor jeg gennemgår det danske skolesystem.

Du genkender en student på at de går med en studenterhue. Efter deres allersidste eksamen, står familien klar på skolen og et udvalgt familiemedlem giver studenten huen på hovedet. Studenten vil bære sin studenterhue fra morgen til aften de næste 2-3 uger. Du kan fx møde en kassemedarbejder i Netto, der arbejder med huen på. Huerne kommer i mange forskellige farver, og farven repræsenterer hvilken type uddannelse studenten har taget. For eksempel har elever fra det almene gymnasium (STX) et rødt bånd, mens elever fra handelsgymnasiet (HHX) har et blåt bånd. Teknisk gymnasium (HTX) har et marineblåt bånd, og HF har et lyseblåt bånd. Hvis man har kombineret en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse (EUX), har huen et gråt bånd. Farverne gør det let at se, hvilken type gymnasium en student har gået på. Man bestiller selv sin hue og der er mange designmuligheder, bl.a. i forhold til stof, kokarde, skrifttype og skriftfarve. Hvis du møder en person med en studenterhue, kan du fx sige ”tillykke med huen” eller ”tillykke med din eksamen”.

Der er rigtig mange traditioner og udfordringer forbundet med studenterhuen. Først og fremmest må man under ingen omstændigheder tage huen på før den afsluttende eksamen. Det kan nemlig bringe uheld! Man skriver karakteren fra sin afsluttende eksamen inde i huen. Ens venner og familie skriver små beskeder og hilsener inde i huen. Nogle jagter ovenikøbet en hilsen fra en kendis til huen. Studentens nærmeste venner skal bide i huens skygge, så det efterlader et tydeligt tandaftryk. Den person i klassen med den største og den mindste størrelse studenterhue, skal give en kasse øl til resten. Det samme gælder den person i klassen med det højeste og laveste karaktergennemsnit. Hvis man kaster op pga. alkohol, skal man klippe et hak i huens skygge. Hvis man nøgenbader kun iført studenterhue, må man klippe en bølge i huens svedbånd. Hvis man fester indtil solen står op og ser solopgangen, så må man klippe et hak i svedbåndet. Hvis studenten drikker en hel kasse øl på 24 timer, så klippes en firkant i svedbåndet. Huens kokarde skal vende omvendt, hvis studenten har kysset en person af samme køn. Hvis man har dyrket sex med huen på, så klippes et lyn i svedbåndet – medmindre det var med studentens kæreste, så klippes i stedet et hjerte. Og dette var altså bare et lille udvalg af traditionerne – der er endnu flere!

En af de mest kendte traditioner er studenterkørslen. Den foregår i perioden mellem 20. juni og 7. juli, og den er meget svær at overse. Her samler alle eleverne fra en gymnasieklasse sig på ladet af en åben lastbil. Studenterne har en særlig dispensation fra politiet, der gør at de må køre rundt uden at være spændt fast. Men der er naturligvis hegn rundt om ladet. Lastbilen er som regel pyntet med grene og flag. Desuden skriver eleverne sjove og sommetider frække eller provokerende budskaber på bannere, som de sætter på vognen. Der kan fx stå ”Fraværet var højt – snittet var sløjt. Vi ta’r den med ro – thank god for kvote 2”, eller ”1 dyt og drengene drikker. 2 dyt og pigerne drikker. 3 dyt og alle drikker”, eller lignende budskaber, der opfordrer de andre bilister til at trykke på hornet, når vognen kører forbi. De mere frække bannere vil jeg ikke læse højt her, men man kan google ”studenterkørsel banner” og finde mange eksempler, hvis man er nysgerrig. Studenterkørslen varer som regel hele dagen, og man kører rundt efter en på forhånd planlagt rute og besøger alle klassekammeraternes hjem. Her står familierne klar med snacks og drikkevarer. Det er en dag fyldt med fest og glæde – og ofte også en del alkohol. De elever, der fik den højeste karakter 12, i den afsluttende eksamen, skal løbe efter vognen til det første stop på ruten. I nogle enkelte byer er der tradition for at studenterkørslen foregår på gammeldags manér – nemlig med hestevognskørsel! Det gør man bl.a. nogle steder i Sønderjylland. For det meste varer kørslen én dag, men hvis det er en klasse med mange elever, eller eleverne bor langt fra hinanden, så kan det være nødvendigt at sprede kørslen ud på to dage. Hvis du går eller kører forbi en studentervogn, så skal du endelig vinke eller dytte!

Skolen afholder også en ceremoni, for at fejre de nye studenter. Denne ceremoni kaldes ”dimission” og her deltager studenten og den nærmeste familie. Det foregår typisk ved at alle studenter bliver kaldt op på scenen og modtage deres eksamensbevis af rektor. Rektor og en eller flere udvalgte elever holder en tale. På nogle skoler bliver der uddelt legater til studenter, der har gjort en særlig indsats. Der bliver også sunget et par sange og taget gruppebilleder.

Studenterne afholder også deres egne fester, kaldet ”studentergilder”. Her har studenterne inviteret venner og familie til en fest i deres hjem, for at fejre at de har afsluttet deres uddannelse. Det foregår ofte som en havefest. Der bliver serveret god mad og drikke, og der bliver ofte holdt taler og sunget sange.

Perioden, hvor studenterne fejrer deres eksamen, kaldes for ”studenterugen”, selvom den reelt varer længere end én uge. I studenterugen er studenterne altså både til dimission, på studenterkørsel, til studentergilder og ikke mindst i byen og fejre titlen.

Når man bliver færdig med en gymnasial uddannelse, så bliver man altså student. Det er ikke det samme, som at være studerende. Det kan måske være lidt forvirrende, men det engelske ord ”student”, svarer til det danske ord ”studerende”. En studerende er en person, der studerer på en videregående uddannelse. Hvis man er i gang med en gymnasial uddannelse, så bliver man kaldt ”elev” og ikke ”studerende”.

Det var alt for denne episode. Husk at smile til studenterne eller ønske dem tillykke. Tak fordi du lyttede med!

Indlægget #73 Studentertiden i Danmark blev først udgivet på Dansk i ørerne - podcast.